Forord, uddrag og billeder fra Skovens Forsamlingshus i 60. År. skrevet og fortalt af lissi Kraybørre, Skoven 2011.

Historien om Skovens Forsamlingshus er udover en beretning om, hvad der kan nås med små midler, når der løftes i flok, også et tidsbillede af lokalsamfundet.

I de første mange år var forsamlingshuset omdrejningspunktet for det sociale liv for beboerne, samtidig med at foreningslivet blomstrede, og de kulturelle arrangementer kunne trække mange af huse.

Samfundsudviklingen afspejler sig naturligvis også i husets betydning for lokalsamfundet. Foreningslivet er skrumpet ind til næsten ingenting i takt med, at samfundet i højere grad er blevet et pendlersamfund på grund af nedlæggelse af arbejdspladser.

Selv om forsamlingshuset har mistet den centrale rolle i lokalsamfundet, kan det ikke undværes som samlingspunkt.

Derfor har vekslende bestyrelser for huset og ikke mindst Støtteforeningen arbejdet ihærdigt på at bevare og vedligeholde Skovens Forsamlingshus.

Hvad fællesskab formår, kan med rette være overskriften på historien om Skoven Forsamlingshus, da egnens stærke sammenhold udmøntede sig i bygning af det nye forsamlingshus ved frivillig arbejdskraft i 1951.

Bankospillets historie og
Banko med egen bestyrelse

Konstruktionstegning af Forsamlingshuset.

Den nye rygelov som trådte i kraft i 2007, og den betydning det fik for bankospillet støtteforening.

Juletræsfest i over 100 år i Skovens Forsamlingshus.